Lækker saftig rødvin fra Sicilien på Nero d’Avola
Lækker saftig rødvin fra FAZIO wines som er belliggende i den nordlige del af Sicilien. Duften er blommet og let krydret med en varm dyb tone af mørk bitter chokolade, hasselnød og ristede kaffebønner. Samme toner vil du genkende i smagen sammen med en god portion “gammelt fad” – på den fede måde. Brugen af nye egetræsfade giver friske fad toner og ofte vanilie. I denne vin kan du tydeligt smage den mere dybe fadstil som udløser tonerne af ristede kaffebønner og den bitre chokolade. Det hele er i super smuk balance og vinen er bare lækker og saftig uden på nogen måde at blive for tung.
Eftersmagen er halvtør med både de saftige blommer, de mørke kirsebær samt de ristede kaffenønner som runder over i toner af læder og sød cigar-tobak. Milde hints af mint og solbær samt hjemmeristet karamel afslutter oplevelsen af vinen. Dette er vellavet og ingen vil være i tvivl om at erfaring og godt håndværk står bag denne vin.
Årets grill-vin 2017
Vinens stil, halvtør og elegant, modne frugttoner og lette krydderier – og ikke mindst den pæne vedholdende eftersmag, gør denne vin helt perfekt til at bære titlen som årets grill-vin 2017. Uanset om du skal grille lyst kød som kylling eller øvrigt fuglevildt, BBQ-ribs, store saftige bøffer eller en dyrekølle, så er FAZIO Gabal Nero d’Avola et perfekt valg. Vinen smager bare af meget og smager længe, men uden den på nogen måde bliver for tung eller pladdersød som flere og flere vine fra Sicilien hurtigt bliver nu til dags.
Særproduktion fra FAZIO wines
– vores gode samarbejde med FAZIO Wines har blandt andet skabt vejen for denne Gabal Nero d’Avola. Familien på gården, som i øvrigt er 4. generation, producerede i forvejen en Gabal, som vi gerne ville opgraderer. Vi fik vingården til at udvælge de absolut bedste af de bedste Nero d’Avola druer og lige tviste vinen gennem nogle gamle fade i lidt ekstra tid. Dette resulterede i denne version af FAZIO Gabal, som vi er stolte over at have været co-designer på.