Cabernet Sauvignon er vel “kongen” over alle (røde) druer. Den er meget stabil og er plantet over det meste af verden. Nogle steder frembringer den vine med usædvanlig dybde, rigdom, koncentration og stor holdbarhed. Bordeaux har anvendt druen siden det 18. århundrede og blander den altid med Cabernet Franc, Merlot eller Petite Verdot. I Bordeaux er den rygraden i de største vine.
Andre steder i verden står den både alene eller bliver blandet med lokale druer. Den blandes med Sangiovese i Toscana, Tempranillo i Ribera del Duero i Spanien, Syrah i Australien og Provence men går også solo i nogle af Italiens Super-Toscanere. I Napa Valley i Californien fremstilles ligeledes fremragende Cabernet’er – både en-drue vine og blandet med de andre “franske” druer.
Ublandet er Cabernet Sauvignon vinene med stor intensitet, mørk violetrød og med duft af solbær, blomme og krydderi. Typisk også med meget tannin. Cabernet Sauvignon vine er typisk lagret i egefade for at blødgøre vinen, hvilket også giver vinen et strejf af vanille.