Spanien

Spaniens barske vinplanter strejfer bodfærdige om i det uoverskuelige landskab på ensomme, høje, træløse steder, hvor de må slikke næring fra den stenede jord. Langt op i 1900-tallet var spanske vine tøjret som æsler til gamle, ufrugtbare traditioner, men de sidste tyve år har bragt befrielse. Spanien er nu opfindsomt, stolt og selvsikkert – og spanske vine er blandt Europas mest spændende vine.

Det mange holder af ved de spanske vine er det bløde, sødmefulde og modne ved Spaniens traditionelle rødvine, særligt vinene fra Rioja.Kraften og spændingen ved den nye generation af spanske rødvine er ligeledes meget afholdt.
Man får noget for pengene i de mindre kendte regioner, der er på vej frem.

Endnu en afholdt faktor ved de spanske vine er den utvungne inddragelse af internationale druesorter i den hurtige udvikling på den spanske vinscene.

Af store vine fra Spanien skal nævnes den vellagrede Rioja (og Vega Sicilias berømte Único), hvor tiden får lov at arbejde for vinen, før de aftappes. Men Spaniens moderne klassikere, som f.eks. enkeltmarks-Rioja, det bedste fra Ribera del Duero og de hårdt plagede mesterværker fra Priorat, aftappes yngre og skal modnes i samlerens egen kælder. Toro, Navarra og Penedés er stærke forfølgere.

 Styrken i de spanske vine er især kraft, varme, fornyelse og pris.