Quadrifolia Douro Red Quinta Do Vallado 2011

94.95 DKK 64.00 DKK

LAND
Portugal

SERVERING
16-18 grader

NYDES BEDST
Inden 2017

REGION
Douro

INDHOLD
75cl. pr. fl.
STIL
Blød & Fyldig

DRUETYPE
TINTA RORIZ,
TINTA AMARELA,
TOURIGA FRANCA

 

15 på lager

Kategorier: ,

Topkvalitet og Douro Boys

Portugal er verdensberømt for sine portvine, men i disse år er en sand vinrevolution i gang på de tørre rødvine, og revolutionen er startet i Dourodalen. Revolutionen blev startet af 5 kvalitetsproducenter som kalder sig Douro Boys: Vale Dona Maria, Niepoort, Crasto , Vale do Meao og Quinta do Vallado. Floden Douro er en af europas længste, 927 km, og løber gennen Spanien, hvor den hedder Duero. Flere af spaniens bedste vine produceres i Ribera del Duero. De 5 Douro Boys har fået skabt meget stor opmærksomhed for kvalitetsvine fra Dourodalen hos den internationale vinpresse, hvor især Quinta do Vallado har høstet stor ros på det sidste og leverer mest value-for-money.

Grundlagt i 1716, ejet af portvinsfamilien Ferreira
Quinta do Vallado ligger på begge sider af Corgofloden, tæt på dennes udløb i Dourofloden og ejes af Ferreira familien og drives i dag af Francisco Spratley Ferreira og Joao Ferreira Alvares Ribeiro. De drives begge af en stor passion for kvalitetsvin, som kun overgås af deres store humoristiske sans. Quinta do Vallado driver også et mindre luksushotel (optaget i World’s greatest Hotels, Reseort and Spas) på vingården, hvis historie kan føres tilbage til 1716. Indtil 1987 koncentrerede man sig mest om produktion af portvin solgt under mærket Ferreia, som blev solgt i 1987. I 1990 startede kvalitetsvinproduktionen af rødvin og hvidvin med at man omplantede en del marker, og i 1997 blev der bygget ny kælder og produktionsfaciliteter. Fokus hos Vallado er at lave frugtdrevne, elegante, velafbalancerede vine med god struktur.

Granit, skiffer og Touriga Nacional
Jordbunden i Douro er kendetegnet af granit og skifer, og områderne med skiferholdig jord giver vine med stor og elegant mineralitet. Vinmarkerne er stejle og malerisk beliggende i terrasser, hvilket gør produktionen forholdvis bekostelig. Man råder over nogle unikke druer: Touriga Franca, Tinta Roriz, Sousao, Tinta Amarela og især Touriga Nacional, Portugals mest berømte vindrue. Denne kvalitetsrevolution har sikret Quinta do Vallado en fremtrædende plads blandt Portugals eliteproducenter.

Gennembrud i pressen med 6 glas i Politikn
Vallado fik sit danske gennembrud med de uhyre sjældne 6 glas og testvinder i Politiken d. 19.02.12: “Tæt og kraftfuld vin med masser af koncentreret, fuldmoden bærfrugt og en ’sort’ kerne. Balanceret fadpræg. Ung og har godt af luft samt selskab af rødt kød. Kan gemmes et par år.”

Quinta do Vallado Quadrifolia Douro Red
Quinta do Vallado Quadrifolia er Vallados value-for-money vin lavet på Touriga Franca og Tinto Roriz og den er specielt lavet til eksportmarkedet. Bouqueten er fint koncentreret med sort frugt og lidt lakrids, smagen er frugtdreven og pænt fyldig og kompleks med en god eftersmag af moden frugt.

  • 5 stjerner på winelab.dk d. 10.04.14: “Saftig og ukompliceret sag til spotpris!” og “Dufter lækkert af sødlige sorte kirsebær og mørk chokolade. Charmerende ukompliceret og saftigt udtryk. Smagen er blød og rund med en flot og kompleks frugt og en diskret syre. Vallado er ét af de førende vinhuse i Dourodalen, når det gælder om at lave tørre og frugtige rødvine. Et virkelig godt køb til prisen.”
  • 6 stjerner på aov.dk – “De bedste festvine under 60 kr.” d. 30.01.14: “En sikker vinder. Smagsnoter: Harmonisk, mørk lækker solmoden frugt, kamfer. God fylde og struktur, dejlig tør. Meget vinøs. Perfekt match til buffeten.”
  • Udvalgt som en af årets 10 bedste rødvine til under 100 kr. – Ekstra Bladet d. 02.01.14.
  • 5 stjerner og Ugens Bedste i JydskeVestkysten d. 13.09.13: “Masser af blomme, lakrids og saftige bær. Stadig i sin ungdom, så kan sagtens klare et par år i kælderen. Rigtig meget vin til tilbudsprisen. Når lige fem stjerner.”
  • 5 stjerner på Vinavisen.dk d. 18.08.13: “Der er ikke mange svinkeærinder i denne rødvin. Den er lidt robust og lige ud ad landevejen, men en udmærket hverdags-vin. Den femte stjerne får den for den lave pris.”
  • 5 stjerner i Berlingske d. 10.08.13 anmeldt til 39,95 v/12 fl: “Lækker brombær og lakridsnæse med bagkant af æblekerne og peber. Saftig og åben med purung bærfrugt. Fremragende til prisen og i øvrigt en aldeles glimrende grill-vin.”
  • 5 stjerner og BEDSTE KØB i Ekstra Bladet d. 09.08.13: “Vin på en række lokale druer fra Douro dalen. En krydret og ligefrem vin med brombær, blomme, tobak og krydderurter. Man fornemmer den har fået sol og den har en let sødme i eftersmagen. Man får meget for pengene i denne vin og fem fortjente store stjerner.”
  • Ugens Vinhit på Vinexpressen.dk d. 25.07.13: “UGENS VINHIT kommer fra Quinta do Vallado – en af de 5 kvalitetsproducenter, der startede den nye vinrevolution af tør rødvin i Douro-dalen (Portugal). Lækker brombær og lakridsnæse med en bagkant af æblekerne. Saftig og åben i smagen med masser af purung bærfrugt. Vidunderlig grill-vin med en lille peberkrydring på toppen.”
  • 5 stjerner i Dagbladet Information d. 06.07.13: “…der for få penge giver en god, kraftig og rimelig rund vin, der trods prisen alligevel slår det meste af ferielandets udbud i gulvet.”
  • Jordbundsforhold: Skifer og granit
Vægt 1 kg